Tomme ord og praktiske erfaringer

Forrige Innhold Neste Uniforum nr. 14 1998

Jeg føler mig sikker på at de egenskaber Rindal viste i Forskningsrådet, også er dem en universitetsrektor har brug for, skriver Søren Kjørup.

Fra min lidt skæve position som professor II ved UiO og med hovedstilling i Danmark er det ganske interessant at følge programerklæringer og debat i forbindelse med rektorvalget, f.eks. i Uniforum fra 1. oktober.

En ting jeg studser over er blandingen af de intetsigende og de selvmodsigende formuleringer. Osnes vil således «støtte opp om» de forskningsmiljøer som er i stand til at markere sig internationalt. Hvis dette med at «støtte opp» ikke er intetsigende, må det betyde at der skal satses særligt på disse miljøer (på bekostning af andre). Men det modsiger Osnes' erklærede modstand mod «sentrale avsetninger til satsingsområder».

En anden ting er de (tilsyneladende) misvisende karakteristikker nogle kandidater har af andre. F.eks. skriver Norum at Rindal vil være særligt «universitetslovlydig» og «departementslydhør». Selv skriver Rindal at han vil «vere open for nye aksjonsformer» i en kamp med departementet om økonomien.

En tredie er støttegruppernes undertiden temmelig tomme argumenter. Osnes støttes af en gruppe der fremhæver hvad de kalder «et konstruktivt bidrag til tenkningen om hvordan universitetsfellesskapet kan utdypes og universitetet styrkes». Og hvad er så dette konstruktive bidrag til tænkningen? Jo, Osnes vil «sette på dagsordenen spørsmålet om å opprette et forum for debatt av forsknings- og universitetspolitiske spørsmål ved vårt universitet». Han vil med andre ord have os til at diskutere om vi skal oprette et forum for diskussion!

Men et er alle disse mere eller mindre tomme ord. Noget andet hvad vi faktisk ved om kandidaternes politik i praksis - hvis vi da ved noget.

Selv kender jeg lidt til Magnus Rindals praktiske politik på forskningsområdet fra dengang han var leder af området Kultur og samfunn i Norges forskningsråd (hvor jeg selv var og er medlem af flere komitéer og også har været ansat som forskeruddannelseskoordinator).

Her så vi ikke noget til en tilhænger af «virksomhetsmodellen». Tværtimod stod Rindal centralt i det indre oprør der væltede den ledelse som ville overføre industrikulturen til hele den norske forskningsverden. Men vi så en områdeleder med klare idéer om hvordan man kunne styrke profil, omfang og ikke mindst kvalitet i grundforskningen på det område han da havde ansvar for, og evne til at skabe opbakning (også økonomisk) bag disse idéer.

Jeg føler mig sikker på at de egenskaber Rindal viste i Forskningsrådet, også er dem en universitetsrektor har brug for.

Søren Kjørup
professor II, Institutt for nordistikk og litteraturvitenskap


Forrige Innhold Neste Uniforum nr. 14 1998
Publisert 7. okt. 1998 13:59 - Sist endra 1. sep. 2014 13:44
Legg til kommentar

Logg inn for å kommentere

Ikkje UiO- eller Feide-brukar?
Opprett ein WebID-brukar for å kommentere